top of page

Om os

Vi gør medarbejdere og arbejdspladser sundere

Udendørs Yoga

​Om
Aktivt Arbejdsliv

Vi er en træningsvirksomhed med base i Aalborg, og vi brænder for at hjælpe nordjyske arbejdspladser med at reducere sygefraværet og øge trivslen gennem mere aktivitet og bevægelse i arbejdslivet.

 

Med over 15 års erfaring og mere end 8.000 timer i træningssalen er vi eksperter i at tilbyde en bred vifte af trænings- og motionsaktiviteter, der er skræddersyet til moderne virksomheders behov.

​​

Vi tilbyder inspirerende og effektive trænings- og motionsforløb på arbejdspladsen samt sundhedscoaching med fokus på medarbejdernes trivsel og livsstil. Derudover afholder vi bevægelsesworkshops, opvarmningsevents før motionsløb, og vi kan bookes til aktive pauser ved større arrangementer som konferencer og faglige møder over hele landet.

​​

​​

Hos Aktivt Arbejdsliv samarbejder vi med både store og små, offentlige såvel som private virksomheder på tværs af brancher. Selvom vores base er i Aalborg, er vi åbne for at arbejde med virksomheder i hele Danmark, hvis der er et godt match.

​Vi mener, at motion bør være en naturlig del af hverdagen på alle arbejdspladser, og vi glæder os til at hjælpe jer med at komme i gang eller finde nye måder at optimere det, I allerede gør. Vores forløb bliver nøje tilpasset jeres virksomheds behov og ønsker, så I får den bedst mulige løsning.

Samarbejd med os 

​Når I samarbejder med Aktivt Arbejdsliv, får I adgang til høj faglighed, +15 års undervisningserfaring og en personlig kontakt til både ledelsen og medarbejderne gennem hele forløbet. 

Bagom Aktivt Arbejdsliv

At få mennesker til at bevæge sig

Mit navn er Anne, og jeg står bag virksomheden Aktivt Arbejdsliv. Jeg er uddannet i Idræt og Ernæring fra Københavns Universitet, og har over 15 års undervisningserfaring inden for fysisk aktivitet og sundhed.

​​

Jeg har undervist i motion og vejledt om sund livsstil både for private, i foreningslivet og i kommunalt regi, og har gennemført mere end 8000 timer inden for en bred vifte af motions- og bevægelsesformer. Motion og bevægelse er min store passion, og jeg er overbevist om, at fysisk aktivitet er en af de vigtigste nøgler til høj trivsel – også på arbejdspladsen.

 

Min undervisningstilgang er helhedsorienteret, hvor jeg ser træning som en måde at fremme både fysisk sundhed og mental velvære. Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at krop og sind hænger tæt sammen, og at regelmæssig bevægelse kan være en kraftfuld ressource til at forbedre både mental og fysisk livskvalitet på arbejdspladsen, især i forhold til at forebygge og modvirke udviklingen af stress.

Med Aktivt Arbejdsliv ønsker jeg at hjælpe Nordjyske virksomheder med at integrere motion og bevægelse i hverdagen og bidrage til at skabe sunde, motiverende arbejdsmiljøer, hvor en høj trivsel anses som fundamentet for både personlig og organisatorisk fremgang.

Yoga på stranden
Aktivt Arbejdsliv
bottom of page